Jeg kan personligt godt genkende følelsen af at Januar ofte starter med masser af gode intentioner og motivation,men så sker der noget... hverdagen tager over, og det kan være svært at holde fast i ,hvis jeg ikke har en plan.
Har du også prøvet det? hvis ja så er du ikke alene.
Selv når vi virkeligt ønsker os forandring, kan det hurtigt føles som om vi står overfor en mur. Og det er faktisk helt normalt - der er nemlig en god forklaring på det: Vores hjerne vil helst have det trygt.
HJERNEN ELSKER TRYGHED
Du har sikkert prøvet det før: du sætter dig et mål eller ønsker at ændre noget i dit liv. I starten er motivationen høj og du tænker måske : "Det klarer jeg nemt". Men så, efter et par dage eller uger begynder usikkerheden at snige sig ind. Tvivlen kommer. Spørgsmål som: "Kan jeg overhovedet klare det? eller hvad nu, hvis det ikke lykke? fylder mere og mer. Og pludselig bliver det lettere at falde tilbage i gamle vaner.
Hvis det lyder bekendt , er du ikke alene.
Den følelse er helt naturlig,fordi vores hjerne instinktiv søger tryghed og velkendte mønstre . Forskeren Evian Gordon beskriver det som om, at hjernen fungerer som en slags "forudsigelsesmaskine". Den scanner konstant verden omkring os og forsøger at beskytte os mod alt det uvist eller usikkert.
Når du forsøger at gøre noget nyt - hvad enten det er at sige din mening, starte en ny vane eller soge et nyt job-vil hjernen opfatte det som en potentiel trussel. Det kan føles som en "alarmtilstand", der gør det svært at fokusere og handle.
NÅR SMÅ TING FØLES STORE
Det er ikke kun store livsforandringer .der kan føles som en udfordring. Kender du de situationer, hvor noget der umiddelbart virker småt, alligevel rammer hårdt.?
- At blive forbigået på arbejdet, mens en kollega får ros for noget,I har arbejdet på sammen.
- At få en kritisk kommentar fra en chef eller kollega, der får dig til at tvivle på din indsats.
- At stå midt i en konflikt med en ven eller partner og føle dig overset eller afvist.
Sådanne oplevelser kan hurtigt fylde mere end vi selv syntes de burde. Og det er der en god grund til.Vores hjerner opfatter sociale trusler som kritik, afvisning eller uretfærdighed - som værende lige så alvorlige som fysiske farer.
Det kan aktivere en slags "trusselsalarm" der ikke kun dræner os for energi men også gør det sværere at fokusere på de mål, vi ønsker at arbejde henimod.
Forskning viser, at hjerne er særligt følsom over for sociale behov,som statur ,retfærdighed og tryghed . Når vil oplever at noget bliver af dette bliver truet-for eksempel en kommentar der sår tvivl vores kompentencer eller en situation , der føles uretfærdig - reagerer vi ofte med frustration ,modløshed eller vrede . Og det er en hel naturlig reaktion.
HVORDAN KAN VI BRYDE MØNSTRENE?
Så hvad gør vi når hjernen modarbejder os- og både store og små mål og sociale udfordringer føles som barrierer?
Det starter med at vi forstår , hvordan hjernen fungerer , og hvorfor den reagerer, som den gør.Når vi lærer at arbejde med hjernen - og ikke kæmpe imod den-kan vi finde små, men effektive skridt fremad.Med andre ord , forandring behøver ikke at være en kamp.
VI skal huske på at det ikke handler om viljestyrke.
Når du forstår at hjernen kun forsøger at beskytte dig, bliver det lettere at tage handling. Det er muligt at bryde gamle mønstre , hvis vi vælger at tage en ting af gangen og giver os selv plads til at vænne os til det nye. Så næste gang du oplever at du føler dig blokeret, så kan jeg anbefale dig at minde dig selv om dette: du er ikke alene. Forandring er svært med det er også muligt.
