Nærvær kan gøre dig til en bedre ven, kæreste, forældre og kollega, fordi nærvær opstår i nuet.
Med nærvær øger du også din selverkendelse, da nærvær øger din evne til at være mere i dig selv, når du kan være tilstede i nuet og mærke din krops energier og fornemmelser og opleve dine instinkter og følelser udfolder sig.
Hvis du oplever at det kan være svært så er du ikke ene om det, men alle kan lære at leve i nuet, nærvær er noget du skal øve dig på, ja lige som at lære at cykle.
En god måde at træne nærvær på er at bruge sanserne, du kan ikke smage, sanse, røre eller lytte uden at være nærværende.
Vores sanser er forbundet til nuet og derfor føles livet mere levende og intenst når vi er nærværende. For at opleve de gode effekter af at være i nuet, er det første trin at erfare hvor ofte du ikke er nærværende.
Du vil måske i starten observere at du kun er rigtig nærværende få øjeblikke i løbet af dagen, men med øvelse vi du opleve flere perioder med nærvær.
Du kan prøve denne lille men enkel test:
Er du nærværende og opmærksom lige nu? eller er dine tanker på flugt og du tænker allerede på hvad du skal lige om lidt?
hvis du kan svare ja til det sidste spørgsmål . så prøv kvit og frit nedenstående nærvær og opmærksomheds øvelse ude i naturen.
Øvelsen kræver at der er skyer på himlen og her i efteråret er der gode chancer for skyer.
øvelsen lyder således: sky øvelse
Sæt dig et godt sted i en have, park, eller et andet sted hvor du kan finde fred og ro,
kig op på himlen og følg skyernes bevægelser
se på hvilke former skyen måske har, måske en figur eller måske noget andet, måske den ændre sig, sid blot og følg skyerne.
Tanker der måtte dukke op, lad dem blot passere uden at fordybe dig i tankerne, ligesom skyerne.
vend herefter tilbage til skyerne og fokuserer på skyerne.
Sid så længe du kan med denne øvelse og mærk hvordan du langsomt men sikkert vil opleve at være fuldt tilstede og opmærksom.
Husk at nærvær og opmærksomhed skal trænes lige som muskler for at opnå det resultat vi ønsker.
Måske har du fået lyst til at prøve nogle flere nærvær og opmærksomheds øvelser der kan hjælpe dig til at skærpe din evne til at være nærværende og skabe indre ro.
Så er du du velkommen til at få min guide med naturøvelser, du kan få dem ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev på www.terapioasen.dk